De fleste virksomhedsejere modtager deres revisorerklæring som en del af årsregnskabet, skimmer den og arkiverer den. Erklæringen opfattes som en formalitet, noget revisoren skal skrive for at leve op til lovkravene. Men den rummer information der har direkte betydning for virksomhedens troværdighed over for banker, investorer og samarbejdspartnere.
En revisorerklæring er revisorens professionelle vurdering af regnskabets rigtighed. Afhængigt af erklæringstypen kan den udtrykke alt fra fuld sikkerhed til forbehold for specifikke poster. Forskellen mellem en blank erklæring og en med forbehold kan påvirke dine muligheder for at optage lån eller indgå kontrakter med offentlige myndigheder.
De forskellige erklæringstyper og hvad de dækker
I Danmark opereres der med flere niveauer af revision og revisorerklæring. Den mest grundige er den lovpligtige revision, hvor revisoren afgiver høj grad af sikkerhed for, at regnskabet er retvisende. Det kræver en omfattende gennemgang af bilag, afstemninger, interne kontroller og ledelsens vurderinger.
Udvidet gennemgang giver begrænset sikkerhed og bygger primært på analytiske handlinger og forespørgsler til ledelsen. Den er relevant for selskaber under størrelsesgrænsen for lovpligtig revision, men som alligevel ønsker en uafhængig gennemgang.
Assistance med regnskabsopstilling er den letteste form. Her hjælper revisoren med at udarbejde regnskabet, men afgiver ingen sikkerhed for tallenes rigtighed. Det er billigere, men giver heller ikke den samme troværdighed over for tredjeparter.
Valget mellem disse niveauer afhænger af virksomhedens størrelse, branchen og hvem der læser regnskabet. En virksomhed der søger bankfinansiering, vil typisk have gavn af en fuld revision, selv om den ikke er lovpligtig.
Hvornår revisorerklæringen bliver et problem
Problemer opstår, når der er uoverensstemmelser i regnskabet som revisoren ikke kan få afklaret. Det kan være et varelager der ikke er optalt, en debitormasse med tvivlsomme fordringer, eller en mangelfuld dokumentation af transaktioner med nærtstående parter.
I disse tilfælde kan revisoren tage forbehold eller i værste fald give en afkræftende erklæring. Det sender et tydeligt signal til omverdenen om, at der er usikkerhed omkring tallene. For virksomheder der er afhængige af ekstern finansiering, kan det betyde afslag på lån eller krav om yderligere dokumentation.
Den bedste måde at undgå forbehold er at sikre, at grundlaget for revision og revisorerklæring er i orden hele året. Det betyder løbende bogføring, dokumentation af væsentlige skøn og et årsregnskab der bygger på et solidt regnskabsgrundlag.
Tænk på erklæringen som et kvalitetsstempel
Stadsrevisionen anbefaler, at virksomhedsejere tænker på revisorerklæringen som mere end en lovmæssig pligt. Den er et kvalitetsstempel der viser, at tallene er gennemgået af en uafhængig fagperson. Den troværdighed er værd at investere i, både for virksomhedens omdømme og for de konkrete muligheder den åbner i forhandlinger med banker, investorer og kunder.
